To guld- og to bronzemedaljer

Grønland høstede to guldmedaljer og to bronzemedaljer ved gårsdagens kampe i EM i Taekwon-Do.
Skrevet af Karsten Sommer
12. marts 2010 07:08

Hos mændene forsvarede den regerende europamester Lauritz Heilmann sin position som en af Europas allerdygtigste i tul ved at besejre sin modstander fra Skotland med dommerstemmerne 3-2.

Den anden guldmedalje blev vundet af veteranen Karl Larsen, der sikkert vandt 5-0 over en kæmper fra Tjekkiet.

Bronzemedaljerne blev vundet dels af Angutinnguaq Tittussen, dels af Johan Peter Halsoe i disciplinen selvforsvar.

De kommende tre dage fortsætter mesterskaberne, hvor Grønland stiller op i disciplinerne frikamp og holdfrikamp.