Greenpeace-skibet Arctic Sunrise er på vej til Disko-bugten for at kortlægge smeltevandssøer på indlandsisen, men undervejs gør de et stop i Nuuk, fortæller kampagnechef Mads Christensen fra Greenpeace. Skibet lægger til lørdag. Søndag kl. 10-16 er der fri adgang for alle der har lyst til at høre om klimaændringerne, og hvordan de kan ses i Grønland.
Arctic Sunrise’s tur startede i Islands hovedstad Reykjavik den 24. juni, og har undervejs taget forskere om bord, der skal dokumentere effekterne af klimaforandringerne. Før stoppet i Nuuk har de bl.a. observeret gletchere.