Grønt lys til Aluu Airlines og Greenland Express Group

Naalakkersuisut har besluttet at give både Greenland Express Group og Aluu Airlines en trafikpolitisk tilladelse til at udføre kommercielle ruteflyvninger internt i Grønland.

Naalakkersuisut har samtidig besluttet, at indgive et positivt høringssvar til Trafikstyrelsen om, at Aluu Airlines og Greenland Express Group kan udføre kommercielle ruteflyvninger til og fra Grønland. Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Air Greenland får ny grønlandsk konkurrent

- Jeg har stor forventning til at både Aluu Airlines og Greenland Express Group nu snarest kan planlægge, annoncere og påbegynde salg af sæder på deres kommende ruter både internet i Grønland og til og fra Grønland. Jeg har en forventning om, at øget konkurrence i luften vil skærpe priserne til gavn for de rejsende, skriver Naalakkersuisut for Trafik og Infratustruktur, Knud Kristiansen, og fortsætter:

- Jeg har ligeledes en stor forventning om, at øget sædekapacitet vil give endnu flere turister mulighed for at besøge vores storslåede land. Endelig forventer jeg at vores landsmænd får det lettere ved at komme ud i den store verden og hjemtage ideer, erfaringer og oplevelser som kan være det grønlandske samfund til stor gavn, siger Knud Kristiansen.

LÆS OGSÅ Greenland Express på vingerne igen fra 11. maj

Ved Naalakkersuisuts beslutning er der nu fire operatører som vil kunne udføre kommercielle ruteflyvninger til og fra Grønland. Dette er Aluu Airlines, Greenland Express Group, Air Greenland og Air Iceland.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt