Grønlandske myter til filmen

06. marts 2006 10:49

Danske A-film, der står bag animerede kassesucceser som ”Terkel i Knibe”, ”Asterix Og Vikingerne Kommer” og ”Hjælp Jeg Er En Fisk” har nu kastet sin kærlighed på den grønlandske mytologi.

Med idémanden Søren Olsen i spidsen bliver forstadiet til storfilmen Mikisoq i denne uge præsenteret på animationsfestivalen i Berlin.

- Den grønlandske mytologi er en guldgrube af gode historier, og vi begynder med Mikisoq, en dreng som alle driller fordi han har pelsallergi - og derfor ikke må komme med på jagt, siger Søren Olsen.

Omkring 100 mennesker skal arbejde på filmen, hvor grønlandske Nuka Godtfredsen er med til at lave storyboard.

Også Kunuk Platou og Christian Fleischer Rex bliver nævnt som kandidater til projektet, hvor der er plads til endnu flere talentfulde grønlændere.