Grønlandsk is skal i udbud

06. marts 2005 17:28

I løbet af foråret gennemfører Råstofdirektoratet et offentligt udbud for at afgøre, hvilke firmaer der skal hyres til at undersøge muligheden for at eksportere grønlandsk drikkevand. Det oplyser kontorchef Søren Hald Møller.

Landstinget har over fire år afsat 18 mio. til at lave markedsundersøgelser og til at få undersøgt, hvordan man kan få smeltet indlandsis godkendt på markederne i for eksempel USA og Europa.

Landstinget har sat 4,5 mio. kroner af til undersøgelserne i år. Direktoratet regner med, at aftalerne er på plads i løbet af forsommeren.