Grønlandsk klimademonstrant fængslet

En grønlænder sidst i 20´erne er i dag i Dommervagten på Københavns Politigård blevet varetægtsfængslet frem til 4.januar. Det fortæller TV2.dk
Skrevet af Karsten Sommer
13. december 2009 13:52

Manden er en af de 968 klimademonstranter, som blev tilbageholdt i forbindelse med lørdagens store demonstration, der gik fra Christianborg Slotsplads til Bella Centeret.

Den grønlandske mand er, sammen med tre andre anholdte, sigtet for gadeuorden og vold mod tjenestemand i funktion. De blev alle tilbageholdt i går da politiet slog til mod den bagerste ende af demonstrationsoptoget i kvarteret omkring Amagerbrogade.

Kun den grønlandske mand og en franskmand er tilbageholdt helt frem til den 4.januar.