Grønlandsbanken: Økonomien når snart en korsvej

Enten ryger vi ind i et økonomisk boom i råstofsektoren, eller også må vi indstille os på en tam periode, hvor det gælder om at skaffe arbejdspladser på anden vis for at sikre en vis økonomisk vækst.

Banken regner ganske enkelt ikke med nogen gylden middelvej. Det bliver et enten-eller. Enten en kraftig vækst eller en flad udvikling. Derfor er en stram økonomisk styring et must. Og det gælder både selvstyrets og kommunernes økonomi. Samtidig er det nødvendigt med et klart overblik over gældsætningen i de offentlige økonomier. Herunder også de mange direkte og indirekte garantier, som de offentlige kasser er bundet op på.

Herudover peger Grønlandsbanken på, at de varslede reformer på det skattemæssige og velfærdsmæssige område og på det trafikpolitiske område gennemføres hurtigt og beslutsomt. Og samtidig råder banken politikerne til at mindske kompleksiteten i lovgivningen, så den på enkel vis kan føres ud i livet uden at øge administrationen. Og så gør det heller ikke noget, hvis vi viser passende lønbageholdenhed for at bedre vores konkurrenceevne og afpasse lønnen med vores produktivitet, som fortsat er lav.

Men når det så er sagt, så peger banken på, at fokus fortsat bør være på det lange seje træk i form af et øget uddannelsesniveau, et øget arbejdsudbud, mere iværksætteri og en større privat sektor.

Og vejen hertil går gennem uddannelse. Kun godt 40 procent af den samlede arbejdsstyrke har en kompetencegivende uddannelse. En bedre uddannet befolkning er en god og sikker investering. Både for den enkelte og for samfundet. Det øger både produktiviteten, beskæftigelses- og indtjeningsmulighederne. Det er reelt på dette område, at en af de største uudnyttede potentialer i den grønlandske økonomi ligger, anfører Grønlandsbanken blandt andet i sin årsberetning.