Grønland venter på Canada

31. marts 2006 05:44

Hjemmestyret håber, at den nye canadadiske regering allerede inden sommerferien vil tale om Hans Ø i Kennedy Kanalen, som både Danmark/Grønland og Canada gør krav på. Det skriver Sermitsiaq.

Sagen blev drøftet i forbindelse med den canadiske ambassadør Fredericka Gregorys besøg i Grønland tidligere på ugen.

Tidligere har det været hensigten at indlede forhandlinger om ejerskabet i løbet af foråret. Men det blev udskudt på grund af det canadiske parlamentsvalg i januar og den efterfølgende dannelse af en konservativ regering.

– Lige nu venter vi på, hvilken politik den nye canadiske regering har på området. Vi ved således endnu ikke, om regeringen overhovedet vil forhandle, oplyser konstitueret direktør Inuuteq Holm Olsen fra udenrigsdirektoratet til avisen