Grønland tævede Alaska i Dene Games

De grønlandske sportsfolk skovler medaljer ind på stribe ved Arctic Winter Games i Canada. To af de forgyldte meldaljer blev hentet i Dene Games. Den tredje guldmedalje blev vundet i holdturnering i bordtennis.
10. marts 2010 05:49

I alt blev der høstet 3 guldmedaljer og 4 sølvmedaljer, oplyser Grønlands Idrætsforbund.

To af de forgyldte meldaljer blev hentet i Dene Games. Minik Møller Platou gik således igennem turneringen uden nederlag. I finalen dystede han mod Drew Dewberry fra Alaska og vandt. Hos seniorerne vandt Emil Geisler en finalekamp mod Gary Hull, der ligeledes er fra Alaska.

Den tredje guldmeldalje kom hjem i holdturneringen i bordtennis, hvor pigeholdet besejrede Nunavut i finalen med 2-1.

Tre af sølvmeldaljerne blev også hentet i holdturneringen i bordtennis, mens den fjerde sølv blev hentet i snowboard, mens den fjerde sølv blev hentet i snowboard af Sunavana F. Berthelsen.