Grønland og Trump trækker overskrifter over hele verden

Det har skabt overskrifter hos alverdens medier, at den amerikanske præsident, Donald Trump, angiveligt har luftet tanker om at købe Grønland.
På de sociale medier har historien også skabt mange reaktioner. Grønland har de seneste timer været i top ti over de mest diskuterede emner blandt Twitters brugere. Arkivfoto Foto © : AP/RITZAU
Skrevet af Ritzau
16. august 2019 10:34
Versionist Jaaku Lyberth

Historien er i første omgang bragt til torvs af amerikanske Wall Street Journal og nyhedsbureauet AP.

Ifølge anonyme kilder har Donald Trump nogle gange løst og nogle gange mere konkret talt med sine rådgivere om fordelene og det praktiske i et køb af Grønland.

Artiklen er den mest læste hos det tyske medie Bild.

- Det daglige Trump-vanvid, skriver journalist Simon Schütz på Twitter.

Hos den britiske avis The Guardian er historien om Donald Trumps købsplan dagens mest delte internationale historie.

 

På Twitter får historien om Trumps interesse i at købe Grønland også stor opmærksomhed.

 

Tass skriver, at Trumps tanker om Grønland er blevet afvist af flere fremtrædende danske politikere - herunder Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen er også den mest læste internationale historie hos den spanske avis El Mundo.

På de sociale medier har historien også skabt mange reaktioner. Grønland har de seneste timer været i top ti over de mest diskuterede emner blandt Twitters brugere.

Den amerikanske skuespillerinde, sangerinde og komiker Bette Midler har givet sit besyv med.

- Trump vil købe Grønland? Lad ham finde det på et kort først, skriver hun på Twitter.

Historien er også nået til Australien, hvor blandt andet ABC News har den liggende på forsiden. I Kina er historien på forsiden hos South China Morning Post.