I morgen i Ilulissat starter EU og Grønland de første indledende forhandlinger til at få fornyet den fælles fiskeriaftale. Der kommer dog hverken fisk eller kvoter på bordet i denne omgang i Ilulissat. Det handler om to ting: Dels en ny fiskeriprotokol, der skal køre fra 2007. Dels en ny partnerskabsaftale, der skal erstatte den over tyve år gamle rammeaftale, der blev indgået, efter Grønland havde meldt sig ud af EF.
Den nye partnerskabsaftale går under navnet ”Kajakaftalen”. Den skal kunne indeholde alle de områder, hvor EU og Grønland kunne have interesse i at samarbejde. For der er skam også interesse hos EU for Grønland, forsikrer ministerråd Lars Vesterbirk, der står i spidsen for den grønlandske delegation.
- Der er også interesse på EUs side - interesse for at indgå et nyt aftalegrundlag, siger Lars Vesterbirk.
Han peger på fire områder, som Grønland mener bør indgå i aftalen: Uddannelse, energi, råstoffer og turisme. EU har til gengæld antydet, at de gerne ser klimaforskningen indgå i som en del af aftalen.
Øverst på ønskesedlen fra Grønland står uddannelse, fastslår Lars Vesterbirk:
- Uanset om det handler om klima, brint eller mineraler kræver det uddannelse af folk. Ellers får vi jo ikke nogen glæde af det. Så vi kan ikke indgå aftale om nogen af de andre ting, hvis ikke vi har en uddannelsesaftale med, siger Lars Vesterbirk.
Foreløbig er det som sagt blot de første forsigtige trin. Formelt er partnerskabsforhandlingerne nemlig endnu ikke indledt. Det sker først, når landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt senere på måneden skal mødes med EU-kommissionens formand José Manuel Barroso i Bruxelles.