To grønlændere flygtet i Danmark

To unge grønlændere, der betegnes som farlige, stak i går af fra psykiatrisk hospital i Risskov ved Århus.
Skrevet af Rune Langhoff
04. maj 2010 05:25

Det blev dog en kort fornøjelse for de to, da de allerede to timer efter blev pågrebet på en restaurant.

Det drejer sig om en 18-årig og en 19-årig mand, der henholdsvis er sigtet som manddrab og idømt behandlingsdom.

Flugten skete i forbindelse med en gåtur og oversygeplejerske Mette Krøyer fra Retspsykiatrisk Hospital i Risskov siger til Jyllands-Posten, at man er i gang med at stramme op på sikkerheden.

I årets første fire måneder har der nemlig allerede været en halv snes fangeflugter fra sygehuse og hospitaler i Danmark.