Godt år for Grønlandsbanken

12. februar 2006 13:37

Grønlandsbanken offentliggjorde lørdag sit årsregnskab på Børsen i København. Og 2005 blev et udmærket år for Grønlandsbanken – banken øgede sin basisindtjening med 33 procent.

Banken har knap 90 millioner kroner i overskud – før skat. Og det betyder, at der lægges 16 millioner i kassen - dermed stiger egenkapitalen med 14,5

Bestyrelsesformand Bent H. Jakobsen roser medarbejdere og direktion og siger i forbindelse med regnskabet:

- Set i lyset af bankens begrænsede forretningsområde – Grønland – og den fortsat lave rente gennem året finder bestyrelsen resultatet for 2005 særdeles tilfredsstillende.

Grønlandsbanken skriver i regnskabet, at man forventer fortsat vækst og øget indtjening i 2006.