GG glad for Enoksens undskyldning

25. februar 2006 12:34

Bestyrelsesformand i den p.t. politisk uroprægede Hjemmestyreejede sælskindsvirksomhed Great Greenland, Anders Brøns, glæder sig til, at der forhåbentligt snart bliver genskabt ro omkring virksomheden.

Vi spurgte Anders Brøns, om han stiller sig tilfreds med, at landsstyreformand Hans Enoksen sidst i denne uge rykkede ud med en uforbeholden undskyldning til Great Greenland’s direktør Michael Nielsen og selskabets bestyrelse:

- Ja, vi er meget godt tilfredse med undskyldningen. Det, som vi har noget imod, er måden nogle vælger at gå til pressen på.

Når det er sagt, kunne vi også godt tænke os, at Hjemmestyret kommer med et egentligt dementi over for den side af pressen, som har noteret sig, at Great Greenlands direktør er med til underslæb. Det har været citeret i Børsen har jeg set, og på DRs hjemmeside. Så det kunne jeg godt tænke mig, at Hjemmestyret selv henvendte sig til pressen, og sagde, at det ikke har noget på sig siger bestyrelsesformand for Great Greenland, Anders Brøns.