GG efterkommer krav om importstop af sælskind

06. januar 2006 18:25

På Landsstyrets møde i dag blev det besluttet, at Great Greenland A/S skal stoppe importen af sælskind fra Canada.

Pelsfirmaets bestyrelsesformand Anders Brøns siger til radioavisen, at hvis det er ejernes holdning, så efterkommer Great Greenland Landsstyrets ønske.

- Det kan vi godt leve med, siger han og henviser i øvrigt til virksomhedens direktør, Michael Nielsen for yderligere kommentarer i sagen. Men han har ikke været at træffe i dag.