Genoplivningsforsøg af Radio Ilulissat

Radio Ilulissat har været tavs i de sidste to ugers tid, og det skyldes, ifølge foreningens fungerende formand, at foreningen skylder 30.000 kroner i husleje.
23. oktober 2012 14:38

En ekstraordinær generalforsamling skal her klokken 19.00 tage beslutning om Radio Ilulissat kan fortsætte i sin nuværende form.

Den fungerende bestyrelse har heller ikke overblik over økonomien, da foreningens seneste årsregnskab gælder for 2010.

Den fungerende formand for Radio Ilulissat, Bjarne Lynge, fortæller til KNR, at man på generalforsamlingen samtidig skal vurdere, om foreningen kan drage nogen til ansvar for den dårlige økonomi.