To unge polske håndværkere strandede næsten en hel måned i Nuuk, da de blev fyret fra jobbet i Greenland Ground Construction. De kunne ikke rejse hjem, for deres pas lå i Udlændingestyrelsen og ventede på en opholds- og arbejdstilladelse. Først i tirsdags var de igen ejere af pas og i går fløj de hjem til Polen.
Fætrene Marcin og Dominik Maczynski blev officielt fyret med begrundelsen, at de manglede erfaring, at de var ukvalificerede, og at de i øvrigt talte for meget. Selv mener de dog, at fyringen hænger sammen med, at de klagede over at blive aflønnet ringere, end kontrakten gav løfter om.
- Det har været stressende af efterlyse pas i næsten måned og blive holdt hen med løfter. Jeg fatter ikke, man bare kan tilbageholde folks pas så længe, sagde Marcin Maczynski kort før afrejsen fra Nuuk.