Fuld uden tømmermænd

Videnskabsmænd er nemlig i færd med at udvikle en form for alkohol, som ikke giver tømmermænd. Og hvis man skal køre hjem efter festen, så tager man bare en modgift - og så er man ædru.
Skrevet af mlk
28. december 2009 05:14

Det nye alkoholprodukt er under udvikling af et hold forskere på Imperial College i London. Det skriver den engelske netavis telegraph.uk. Produktet er baseret på kemikalier, der ligner Valium - de såkaldte benzodiazepiner. De virker som alkohol og giver en følelse af velvære og afslapning. Men uden humørsvingninger og afhængighed.

Det kommer dog nok til at vare nogle år, før midlet er på hylderne. Det bliver nemlig meget svært at få midlet godkendt, vurderer professor David Nutt, som arbejder på stoffet.