Fugleinfluenza: Ingen yderligere forholdsregler

19. maj 2006 08:33

Fundet af fugleinfluenza i en dansk hobbybesætning får ikke umiddelbart myndighederne herhjemme til at reagere yderligere. Det siger Hjemmestyrets ledende dyrlæge Lasse Holm.

Han oplyser at Hjemmestyret sammen med Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en beredskabsplan til at overvåge vilde fugle. Når den er klar vil befolkningen få besked om hvordan den skal forholde sig hvis man finder døde fugle.

Dyrlæge Lasse Holm påpeger derudover at der ikke er nogen fare ved at spise fjerkræ. Hidtil har fugleinfluenzaen kun ramt folk der har opholdt sig på store fjerkræsbesætninger siger Lasse Holm.