Fredning gav rensdyr-boom

En kombination af fredning på et spinkelt grundlag og nogle meget potente grønlandske rensdyr har skabt et veritabelt rensdyr-boom i de grønlandske ødemarker.

Det siger lederen af Grønlands Naturinstitut, Klaus Nygaard:

- Der er mange faktorer, der spiller ind. Men de to væsentligste er, at dyrene var fredet i 1993 og 1994, efterfulgt af en ret stram forvaltning med kvoter i en årrække. Den anden ting er, at rensdyrene naturligt har en meget høj forplantningsevne, og igennem 90’erne var der en meget stor vækst i bestanden, hvor man f.eks. så op mod 70 kalve pr. 100 hun-rensdyr, som havde overlevet vinteren.

- Vi mener der er for mange, men der er også noget der tyder på, at bestandene er på retur. Væksten er i hvert fald aftaget, og samtidig så er jagttrykket også øget betydeligt med den frie fangst.

- Vi kan frygte, at det i sidste ende reguleres af naturlig vej ved at der simpelthen er for lidt føde, så der sker en kollaps i bestanden.

På spørgsmålet om, hvorfor man i sin tid indførte regulering på rensdyrjagten, siger Klaus Nygaard:

- Man kan sige, at grundlaget for fredning var meget spinkelt. Det kom før Naturinstituttet blev oprettet. Først i år 2000 har instituttet haft et tilstrækkeligt grundlag at rådgive ud fra.

Den seneste opgørelse for rensdyr i Kangerlussuaq-Sisimiut-bestanden i 2005 fortæller, at der er omkring 90.000 dyr. Akia-Maniitsoq-bestanden anslås til omkring 36.000 dyr.