Fraråder sine børn at blive fangere

Fangere er et truet folkefærd. Den nye analyse om fangerne viser, at færre og færre unge har lyst til at ernære sig ved det traditionelle erhverv. Analysen peger også på at fangerne selv helst ser, at deres børn finder en anden levevej.

- Jeg har det godt, men det er selvfølgelig hårdt, siger Karl Lybert, der er fanger og formand for Maniitsoq Jollefiskerforening. Karl Lyberth har været fanger igennem 15 år.

En ny undersøgelse af fangererhvervet peger på, at det typisk er børn af fangere, der vælger at gå i forældrenes fodspor. Imidlertid viser analysen også, at fangererhvervet ikke har særlig høj status - heller ikke blandt fangerne selv. Det gælder også Karl Lyberth. Han ser helst ikke sine børn blive fangere.

- Det kan ikke løbe rundt økonomisk, hvis ikke man har en samlever med en fast indtægt. Derfor kan jeg ikke anbefale mine børn at blive fangere. Jeg vil hellere have, de uddanner sig indenfor et andet erhverv, siger Karl Lyberth.

Den nye såkaldt socio-økonomisk analyse af fangererhvervet giver et fingerpeg om, hvor stor indtjeningen er for fangerne. En fanger i Midt- og Vestgrønland tjener mellem 120 og 160.000 kroner om året. Indtægten falder til det halve, hvis vi kigger på fangerdistrikterne i Nord og Øst.

Men hvorfor er det så svært for fangerne at tjene penge? Ifølge Karl Lyberth har fangerne ikke problemer med at skaffe produkter. Det er kunderne det kniber med. Især de unge.

For at tiltrække flere unge til fangererhvervet har landsstyret besluttet sig for at oprette en ny fisker- og fangeruddannelse. Det står i tillægget til landsstyrets koalitionsaftale. Uddannelsen skal efter planen starte i august 2006.