Forskere afdækker krigen i Nordøstgrønland

Arkæolog Jens Fog Jensen var egentlig på udgravning af inuitbopladser, da han første gang så efterladenskaberne på Eskimonæs.

- Og så gik det op for mig, at ruinen er utrolig velbevaret. Alle de ting, der ligger der, ligger næsten nøjagtigt hvor de faldt ned, da huset brændte i foråret 1943, siger Jens Fog Jensen.

I samarbejde med historikeren Tilo Krause står han bag forskningsprojektet ’Kampen om Vejret’. Begivenhederne på Eskimonæs førte til det ene af i alt to drab på soldater i Grønland under krigen. Kamphandlingerne startede, efter at de allierede soldater havde opdaget en vejrstation, som tyskerne i al hemmelighed havde opført i området. Og som modtræk angreb tyskerne Eskimonæs.

Kun tre mand fra slædepatruljen er til stede, da resten er sendt ud for at samle alle kollegerne, så de kan forsvare Eskimonæs. Tyskerne angriber med seks mænd og langt større ildkraft, så de tre mænd fra slædepatruljen flygter fra stationen.

Tyskerne holder en fridag på Eskimonæs, og dagen efter brænder de den ned, forklarer Tilo Krause. Men uheldet vil, at en patrulje på 3 danskere – uvidende om angrebet - støder på tyskerne, efter at de har efterladt Eskimonæs.

- Tyskerne får fat i to af medlemmerne af slædepatruljen. Den tredje, Eli Knudsen, der kommer som den første, bliver skudt, og Marius Jensen og Peter Nielsen bliver taget som krigsfanger, siger Tilo Krause.

Projektet slår også fast, at tyskerne bærer størstedelen af ansvaret for vejrstationens ødelæggelse. De allierede, der troede, at tyskerne stadig var der, bombede også stationen, men dog ikke med fuldtræffere.

-På Eskimonæs kan man aflæse tyskernes aktiviteter og hvilke installationer, de har ødelagt, og man kan se, at det amerikanske luftbombardement ikke ramte bygningerne, men klipperne rundt omkring. I litteraturen er det skildret som om, at det er det amerikanske luftbombardement, der brænder Eskimonæs af. Vi kan vise, at det meste af det må være foretaget af tyskerne, siger Jens Fog Jensen.