Rektor på Ilisimatusarfik Gitte Adler Reimer efterlyser undersøgelse af bortadoptioner af grønlandske børn fra 50´erne og fremFoto: Ilisimatusarfik

Forsker opfordrer til undersøgelse af bortadoptioner af grønlandske børn

Flere hundrede grønlandske børn blev bortadopteret til danske familier gennem 1950’erne, -60’erne og -70’erne – mange på et yderst tvivlsomt aftalegrundlag.

Fra flere sider efterspørger forskere og grønlandske samt danske politikere nu, at der bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse af de mange adoptioner.

Det skriver Information.

- Vi mangler at komme til bunds i, hvad der er foregået rent juridisk. Hvordan det kunne gå til, at flere hundrede børn blev fjernet fra Grønland i den periode, siger Gitte Adler Reimer til Information.

Hun er antropolog, ph.d. og rektor for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og for ti år siden skrev hun en afhandling om slægtskab i Grønland – herunder også om adoptioner.

Undervejs i sin research fandt hun talrige eksempler på sager, hvor danskere tog grønlandske børn med sig hjem eller fik dem sendt til Danmark via mellemmænd. Ofte uden at forældrene var klar over, at de for altid ville miste kontakten til deres børn.

- Man støder flere steder på den indstilling, at grønlænderne har så mange børn, at de godt kan undvære nogle af dem, siger Gitte Adler Reimer.

Hendes optællinger alene fra perioden 1964 til 1979 viser, at der blev 257 grønlandske børn bortadopteret til danske forældre.

Om en måneds tid afleverer en gruppe historikere en redegørelse om en anden gruppe grønlandske børn, nemlig de 22 børn, der i 1951 blev taget fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk med henblik på senere at kunne fungere som rollemodeller i Grønland.

Redegørelsen blev aftalt mellem daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og landsstyreformand Kim Kielsen, og der er en forventning om, at statsminister Mette Frederiksen efter redegørelsen vil give børnene en undskyldning. Men flere mener, at der bag historien om den lille gruppe børn, gemmer sig en endnu større historie om svigt, som også bør kulegraves.

En af dem er Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit. Hun afventer med spænding den historiske redegørelse og håber, at den kan danne grundlag for en grundig afdækning af hele perioden.

- Der er sket nogle ting, som ikke er i orden, og som vi bør rette op på. Jeg kunne godt tænke mig, at man gik videre med hele adoptionsspørgsmålet og fandt ud af, hvad der er op og ned, siger hun.

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt