Forsker om oprydning af dumpe: Der findes ikke et quickfix

Forurening og lugt siver ud af de åbne dumpe rundt om i landet. Dumpene og håndteringen af affaldet må organiseres anderledes for at man kan slippe af med problemet. Og her skal borgerne være med, ellers kommer der aldrig en holdbar løsning, siger ekspert.
På dumpen ligger bunker af affald fra både husholdningen og toilettet bare få meter fra husene, og sådan har det været i 11 år. Privatfoto Foto © : Nielsine Inusugtoq
06. juli 2019 12:45

Der er ingen hurtige løsninger til at slippe af med de åbne dumpe, hvor husaffald, storskrald, hårde hvidevarer og indhold fra toiletterne ligger blandet i en stor ubehagelig grød.

- Der findes jo ikke noget quickfix, hvor man løser det hele med et fingerknips, siger ph.d og ekspert i affaldshåndtering i Grønland, Rasmus Eisted.

Et af de mere alvorlige tilfælde er dumpen i Ikerasaarsuk. Her ligger bunker af affald fra både husholdningen og toilettet bare få meter fra husene, og sådan har det været i 11 år.

Men i hele landet finder man de såkaldte ukontrollerede dumpe. I 2015 var 69 af landets 72 dumpe ukontrollerede, altså åbne lossepladser, der ikke er miljøgodkendte og, hvor affaldet ligger permanent.

Skal gøres anderledes

De åbne dumpe i for eksempel bygderne bliver tømt eller brændt af med nogle års mellemrum. Men så bliver der fyldt på igen, og generne med lugt eller forurening fortsætter.

Så hvis man skal slippe af med dem, så skal de organiseres anderledes. Det er nødvendigt, at man kan sortere og aflevere affaldet på dumpene forsvarligt, siger Rasmus Eisted.

- Det vil sige, at man kan sortere det i nogle farlige og nogle ufarlige dele, måske nogle ting, der skal sendes afsted til genanvendelse eller noget, som kan genanvendes på stedet, siger han.

LÆS OGSÅ Kommune lover flytning af dump i Ikerasaarsuk

Men hver bygd er forskellig, og derfor er det også nødvendigt med individuelle løsninger. Og her er det meget vigtigt, at kommunerne samarbejder tæt med borgerne.

- Så man får en løsning, der fungerer for borgerne, og som de selv kan se er en god løsning, siger han.

I Ikerasaarsuk har borgerne selv henvendt sig til kommunen flere gange de seneste 11 år for at få gjort noget ved dumpen. Og ifølge Rasmus Eisted er det generelt et godt udgangspunkt for en løsning, at borgerne selv ønsker en forandring.

- De er nødt til at være en del af det, ellers får man aldrig en fornuftig løsning, siger han.

Selvom der altså ikke er en hurtig løsning, så er der alligevel nogle ting, man kan gå i gang med imens, der bliver arbejdet på en langsigtet løsning.

- Man kan følge de regler, der er i forvejen. Blandt andet kan man indsamle farligt affald og sørge for, at det bliver håndteret ordentligt, siger han.