Forsinket Sermitsiak endelig på gaden

16. januar 2005 12:19

Med to dages forsinkelse lander avisen Sermitsiak endelig ude i kiosker og butikker i dag. I første omgang i Nuuk - senere på ugen når den ud på kysten. På grund af problemer med teknikken på Syd Tryk, kunne avisen nemlig først komme i trykken i aftes.

Og netop denne udgave af Sermitsiak, er der måske mange der venter på med særlig spænding. Avisen afslører nemlig, hvem læserne har kåret til Årets Uvak.

Hvem den heldige prisvinder er, afsløres i radioavisen i aften.