"Forsøgsbarn" kræver offentlig undskyldning

- Det var som at gå i koma. Mit liv blev revet væk fra mig. Vi anede jo ingenting. Det var umenneskeligt, siger Helene Thiesen, som i dag bor i Danmark.

Hun er nu ved at skrive en bog med sin side af historien om eksperimentet i 1951, for hun mener ikke, at hun og hendes familie nogensinde har fået den forklaring og den undskyldning, de fortjener.

Helene var syv år, da hun blev udvalgt til det danske eksperiment. Hun skulle være eliteelev i Grønlands nye, danske skolevæsen, og derfor blev hun og 21 andre børn fjernet fra deres forældre og "fordansket".

Egentlig gav Landsrådet kun lov til, at fattige, forældreløse børn deltog i eksperimentet. Formentlig for ikke at skille familier ad. Men Helene havde en mor, og hun husker ikke sin barndom som fattig.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være bedst, at jeg kom væk. Overhovedet ikke. Vi boede i et pænt hus og havde det hele i forhold til mange andre. Både potteplanter og sofaer og alting, siger hun.

Og adskillelsen, da Helene først blev sendt til Danmark og siden på børnehjem i Nuuk, ødelagde familien. Helenes mor måtte kun besøge hende om søndagen, og snart kunne de ikke tale sammen, fordi Helene ikke måtte tale grønlandsk på børnehjemmet. Hun glemte simpelthen sit modersmål, og mistede forholdet til sin mor og sine søskende.

- Det blev aldrig godt igen. Vi kunne aldrig snakke frit sammen eller dybt sammen. For jeg kunne kun dansk, og hun var ikke ret god til dansk. Så vi var skilt for altid.

Slvom Eksperimentet nu er 57 år gammelt, bebrejder Helene Thiesen stadig staten for overgrebet.

- Alle de involverede myndighedspersoner, der bare behandlede os 22, som om vi var forsøgsdyr, dbebrejder jeg virkelig, siger hun.

Derfor har hun forsøgt at få en undskyldning. Men det er kun lykkes hende at få et privat brev fra Røde Kors, der drev børnehjemmet i Nuuk, med det, hun mener, er en "overfladisk undskyldning".

- Da jeg fik den, følte jeg virkelig ikke, at det var en god undskyldning, siger Helene, som gerne vil have en offentlig undskyldning fra de ansvarlige myndigheder.

- Den skulle ud i medierne på en ordentlig måde, så alle kunne se, de sagde undskyld. Ikke bare et lille privat brev, hvor de skrev "hov, undskyld".