Formand for IA: Mange gode ting i aftale

Formand for IA Sara Olsvig har skimmet den koalitionsaftale, som Siumut, Demokraterne og Atassut fremlagde i går. Og indtil videre er hendes indtryk positivt.
Foto © : Simon Uldum
05. december 2014 14:56

- Der er rigtigt mange gode ting i den, og jeg kan også se, at rigtigt meget af det er inspireret af Inuit Ataqatigiits politik – det er den ene ting. Og den anden ting, jeg også kan sige, er, at rigtigt meget af det, der er i den, ville vi også kunne deltage i, hvis vi havde været en del af en koalition, siger Sara Olsvig, formand for IA til radioavisen.

Læs også IA havde urankompromis til Kielsen

 

Håber på samarbejde

Hun håber og forventer, at det nye Naalakkersuisut vil være gode til at inddrage oppositionen og befolkningen i deres arbejde. Og hun ser frem til arbejdet i landstinget.

- Selvfølgelig håber jeg, at Inuit Ataqatigiit og hele oppositionen inddrages i forhandlingerne om den her reform, så vi kan få løsninger udover valgperioder, siger Sara Olsvig.

Læs også Se eller gense den nye koalitionens pressemøde i går