Formand for Økonomisk Råd maner til ro om underskud på basisbudget

- En bombe under den grønlandske økonomi.

Sådan lød det fra formand for IA og medlem af Finans- og Skatteudvalget, Muté B. Egede, til Sermitsiaq den 2. juni. Det blev begyndelsen på en større politisk diskussion omkring et underskud på 461,5 millioner kroner på landets basisbudget forud for finanslovsforhandlingerne.

Men basisbudgettet er et tal, der ligger så tidligt i hele finanslovsprocessen, at man skal være meget varsom med konklusioner alene på den baggrund. Det forklarer formand for Økonomisk Råd i Grønland og tidligere overvismand i Danmark, Torben M. Andersen.

- Det er et første grove overslag, så det skal man ikke overfortolke. Det siger selvfølgelig noget om, at der er en vanskelig prioriteringssituation, som man politisk skal afklare, men vi har ikke set finanslovsforslaget endnu, så det er for tidligt at sige, om der er nogle advarselslamper, der blinker, siger han.

Der er nemlig flere afgørende faktorer og beregningstekniske ting, der ikke er med i basisbudgettet.

Eksempelvis har man ikke indregnet pris- og lønregulering af statens bloktilskud. Dét alene vil give en budgetforbedring på mellem 275- og 278 millioner kroner.

Bør ikke være bekymret

Torben M. Andersen mener derfor heller ikke, at man bør være bekymret som almindelig borger for, at landets økonomi tromler i den helt gale retning.

Han peger på, at det er bestemt af budgetloven, at Naalakkersuisut skal lave en finanslov, der går i nul eller udviser et overskud.

Det betyder dog også, at der i det kommende arbejde med den endelige finanslov kommer til at skulle træffes en række hårde prioriteringer.

- Hvis det (underskud på basisbudgettet red.) sender noget signal, er det jo netop, at økonomien er stram. Der er mange ønsker, og indtægterne er ikke ubegrænsede. Derfor er det nogle svære politiske beslutninger, som man skal igennem for at få det til at hænge sammen, lyder det.

Det medgiver Naalakkersuisoq for Finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), da også fuldt ud.

- Der er ikke noget odiøst i, at basisbudgettet udviser underskud. Den viser bare, at der er en masse prioriteringer, som vi må foretage politisk. Ikke kun i den kommende finanslov, men generelt i den måde som vi har indrettet de grønlandske samfund på, siger han til KNR.

Vittus Qujaukitsoq vil bl.a. se på fiskeriet, på frafaldet på de videregående uddannelser og tiltag, der skal sænke ledigheden. Her har Naalakkersuisut tidligere arbejdet på et beskæftigelsesfradrag.

Svarer til dit eget husbudget

Diskussionen omkring basisbudgettet er i sagens natur en teknisk diskussion uden meget rod at gribe fat ved. Torben M. Andersen har dog et godt bud på, hvad du kan sammenligne tallet med, hvis du det skal blive mere håndgribeligt.

- Du sidder der ved køkkenbordet og laver et hurtigt overblik, hvad der er, at du skal have bruge penge på det næste år, og hvad har du af indtægter. Og afhængig af, hvor grundigt det er, kan det vise enten et underskud eller overskud. Derfra går du så i gang med mere grundigt at se på udgifter og indtægter og kommer frem til et egenligt budget,” siger han.

Så det kan være, at man eksempelvis ikke har tilbagebetaling fra skat med i den første overslag, som potentielt kan forbedre budgettet?

- Ja, det kunne være sådanne ting, lyder det.