Forlænget tilbageholdelse i drabssag

Skrevet af Karsten Sommer
14. oktober 2005 07:54

Politiet vil i dag ved Kredsretten bede dommeren om at den sigtede fra dobbeltdrabbet i Kangersuatsiaq bliver tilbageholdt i yderligere fire uger.

Det fortæller politifuldmægtig Klaus Meinby Lund.

Baggrunden for at man beder om en forlængelse af tilbageholdelsen, skyldes at der stadig mangler nogle resultater fra de tekniske undersøgelser. Desuden mangler en mentalerklæring, at blive færdiggjort.

Dobbeltdrabet i Kangersuatsiaq skete midt i maj i år.

Her blev en 26-årig kvinde og hendes 6-årige datter dræbt.

En 23-årig mand er sigtet i sagen.