- Det er et tegn på manglende respekt for Grønland og det grønlandske folk.

Sådan lyder det kort og klart fra IA's folketingspolitiker Aaja Chemnitz oven på dagens nyhed om, at den amerikanske præsident nu vil have en særlig udsending i Grønland.

Det er den 54-årige guvernør Jeff Landry, guvernør i delstaten Louisiana, som præsident Trump nu sender til Grønland. Landry udtrykker på det sociale medie X, at han ser frem til opgaven med, at "gøre Grønland til en del af USA". 

- Det viser jo, at det er en sag, der kommer til at være vedvarende så længe, at Trump sidder i Det Hvide Hus. Vi er nødt til at indstille os på at blive ved at kæmpe imod for at bevare den selvbestemmelse, som vi har kæmpet for i årtier, og som er rigtig vigtig for os, siger Aaja Chemnitz.

På spørgsmålet om, hvad Naleraqs folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam tænker om Landrys udtalelse, lyder et suk.

- Grønland ikke er til salg. Jeg forventer, at en særlig udsending skal handle i overensstemmelse med sin rolle og respektere Grønland demokratiske institutioner. Det er handlinger og adfærd i rollen, der er afgørende, så jeg regner stærkt med, at han kommer til at opleve, at det ikke er grønlænderne ønske, siger hun.

Udelukkende op til os

Det er første gang, at USA opretter en stilling som særlig udsending i Grønland. Det fortæller Troy J. Bouffard til DR. Han er assistant professor og leder af Center for Arctic Security and Resilience ved University of Alaska, Fairbanks og fellow ved det amerikanske militærakademi - Modern War Institute. 

- Der er ingen direkte historisk præcedens for en særlig udsending til Grønland, og dette er den første gang for en siddende guvernør, siger Troy J. Bouffard over for DR.

En særlig udsending signalerer, at det er et område, som USA er interesseret i. Men de fleste andre udsendinge er i krigs- eller konfliktområder.

Alligevel er Aaja Chemnitz ikke overrasket over, at der nu også kommer til at være en med fokus på Grønland.

- Det er vigtigt, at vi står imod, og at vi bliver ved at komme med meget klare budskaber om, hvad det er for en fremtid, vi ønsker for det grønlandske samfund. Det er, at det udelukkende er op til os, hvad det er for en fremtid, vi kigger ind i, og det er med mere selvbestemmelse i stigende grad for Grønlands vedkommende, siger hun.

Derfor vil hun vedblive at lægge pres på den danske regering for at fastholde den interesse i Grønland, som regeringen har udvist i løbet af året.

- Der er vigtigt, at vi bliver ved at sikre endnu flere initiativer, end det vi har set indtil nu, siger Aaja Chemnitz.

Med ved bordet

Efter nattens begivenheder indkalder den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den amerikanske ambassadør, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet. Det siger han til TV 2 News.

Og det er en samtale, som Aki-Matilda Høegh-Dam håber at få noget klarhed over.

Hun mener nemlig, at det er vigtigt, at de grønlandske politikere i højere grad bliver mere informeret om de samtaler, der foregår mellem USA og Danmark.

- Hvis der er noget, der bekymrer mig, er det, hvis den her retorik overskygger den faktiske dialog, der også kræves med Grønland. For meget hurtigt kan det godt blive sådan, at Danmark - ikke udadtil gennem medierne - men stadig har en rigtig god dialog og ender med at tage nogle beslutninger over hovedet på Grønland i samarbejde med USA. 

- Vi skal sikre os, at vi er med ved bordet, og vi må gerne kræve, at der bliver respekteret at vi gerne vil have dialogen på en vis måde, når det handler om os, siger hun.

Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og statsminister Mette Frederiksen var tidligere i dag ude med en fælles udtalelse, hvor de gentog, at de “forventer respekt for vores fælles territoriale integritet”.