VIDEO Folkeskole har succes med hashmisbrugsbehandling

Problemet med hashrygning på folkeskoler bliver større og større. Derfor forsøger en skole i Nuuk sig med en individuel misbrugsbehandling, som også involverer familien, og den ser ud til at virke.
01. december 2015 07:13

- Det hjalp eleven. Han er blevet mere engageret og følger bedre med i skolen. Og der er blevet mere sammenhold og bedre kommunikation i hjemmet, siger Helene Geisler, som er skolesocialrådgiver.

Det var elevens egen mor, som havde ønsket, at han skulle i misbrugsbehandling. Og det er vigtigt at sætte ind tidligt, for børn helt ned til 11 år er set med en hashpibe i munden.

Læs også GUX afviser hash-problem

Helene Geisler mener derfor, der skal gøres en indsats for, at hashrygerne ikke kommer bagud i skolen.

- Misbrugsbehandlingen kan udnyttes bedre og bredere, mener socialrådgiveren.

Den pågældende elev blev røgfri efter seks ugers behandling via ugentlige samtaler, men det er en kompliceret proces at nå så langt.

- Det er udfordrende at finde frem til barnets følelsesmæssige standpunkt og ressourcer. Der var udfordrende risici, forklarer Helene Geisler.

Læs også VIDEO Stor opmærksomhed på børn og unges hashmisbrug

Men processen var lærerig, og en ny elev er allerede i gang med samme forløb.