Fodboldfinaler vises i KNR-TV

Skrevet af Karsten Sommer
19. maj 2005 17:19

KNR-TV har i dag truffet aftale med TV3 i Danmark, så Grønland får mulighed for både at se den engelske FA Cup finale på lørdag, og årets Champion League finale på onsdag.

FA Cupfinalen nu på lørdag står mellem to hold, der har mange tilhængere her i landet. Arsenal møder Manchester United, kampen sendes direkte fra kl.11 til 14.

Champions League finalen på onsdag er mellem italienske AC Milan og engelske Liverpool, og den kamp sendes også direkte fra kl. 16.40 til 18.45.