Flypassagerer når hjem inden jul

22. december 2005 15:40

De 500-600 flypassagerer som var strandet rundt omkring i Grønland på grund af dårligt vejr, når alle hjem til jul. Det oplyser salgs- og marketingschef i Air Greenland, Hans Jørgen Mørch.

- Da det pludselig klarede op efter det skrækkelige vejr i morges, satte vi straks gang flyveriet, siger Hans Jørgen Mørch.

Det betyder, at alle de passager, der skal til større destinationer, er blevet sendt af sted. Der mangler kun omkring 20 personer og desuden den sidste post og fragt.

- Nu håber vi bare, at vejret arter sig, så vi kan gennemføre flyvningerne i morgen, lyder meldingen fra Hans Jørgen Mørch.