Flot fremgang i fiskeriet

Det går fremad for indhandlingen af rejer og hellefisk. Det viser de nyeste tal fra Grønlands Statistik.
Skrevet af Jonas Fievé
22. oktober 2018 18:35

I de første ni måneder af året er der sket en stigning i indhandlingen af rejer og hellefisk i forhold til samme periode året før.

Sidste år blev der i perioden fra januar til september indhandlet omkring 20.000 tons hellefisk, mens det i år er steget til lidt under 24.000 tons hellefisk.

Når det kommer til rejer, er der sket en stigning fra omkring 30.000 tons i de første ni måneder af 2017 til lidt over 34.000 tons i år.

 

Kilde: Grønlands Statistik