Flere turister over Grønland

05. oktober 2005 08:44

Antallet af udenlandske turister, der har rejst med rutefly i første halvår af 2005 steg med 1400 personer. Omregnet i procenter er det en stigning på hele 11 procent. Man skal tilbage til 2001 for at finde lignende tal. Det oplyser Grønlands statistik.

Særligt Region Disko og Ilulissat har haft glæde af den store fremgang, mens det er gået lidt tilbage for byerne i Region Midt.

Det er særligt turister over 60 år, der har fundet frem til det høje nord. En af forklaringerne kan skyldes, at der er en række særlige gunstige billetter til rejsende i netop den aldersgruppe.