Flere og flere kommer i arbejde

De nyeste tal fra Grønlands Statistik viser et fald på 424 arbejdssøgende sammenlignet med tallene fra januar sidste år.
Der er gang i arbejdsmarkedet i Grønland, og færre er arbejdsløse.
Skrevet af Karsten Sommer
14. februar 2020 16:19

Langt de fleste byer kan melde om færre arbejdsløse. Og nogle enkelte melder også om uændrede arbejdsløshedstal som i Nanortalik, Maniitsoq og Uummannaq.

Faktisk er det kun i Sisimiut og Upernavik, at arbejdsløsheden er steget.

I Sisimiut var der i januar sidste år 239 arbejdssøgende - det tal er i januar i år steget til 267.

Og i Upernavik er tallet steget fra 92 til 103 uden arbejde.

Det største fald i arbejdsløsheden kan opleves i Paamiut, Nuuk, Kangaatsiaq, Aasiaat og Ilulissat.

Du kan se hele statistikken her.