Flere andelsboliger i Grønland

01. februar 2006 05:37

Dårlige erfaringer med at renovere Hjemmestyrets gamle udlejningsboliger betyder, at Landsstyret nu foreslår en regulær sanering og genopbygning af nogle af de gamle boliger som andelsboliger.

Renovering kan være hundedyrt og i det nye finanslovsforslag lægges der derfor op til, at man skal vælge mellem renovering eller sanering for Hjemmestyrets ældre boliger.

I Nuuk foreslås det således at blok Q, R og S skal saneres og genopføres som andelsboliger. Den samlede bevilling er 105 millioner kroner og foreslås anvendt som tilskud til sanering og lån til erstatningsbyggeri.

- Vi vil tilstræbe, at de kommende andelsboliger har en månedlig boligafgift der gør, at de en familie med SIK-indkomster vil kunne blive andelshavere, men de nuværende lejere vil have forret til de kommende andelsboliger, siger landsstyremedlem for boliger og infrastruktur, Jørgen Wæver Johansen.

Han understreger dog, at enhver privat bolig starter med en opsparing og opfordrer interesserede til at komme i gang med det.