Fiskeriforhandlinger med EU

30. maj 2006 05:37

Grønland og EU går tirsdag i gang med de afsluttende forhandlinger om fremtidens fiskekvoter til EU-landene.

Forhandlingerne foregår på Hotel Arctic i Ilulissat. Her kommer de næste dages forhandlinger til at handle om både kvotestørrelser og pris. Det handler nemlig om rigtig mange penge. Fra grønlandsk side ventes det at fiskekvoterne vil have en årlig værdi på 130 millioner kroner de næste seks år.

Et af de store forhandlingsspørgsmål kan blive hvem der skal beslutte størrelsen af kvoterne. EU siger at man skal følge biologernes rådgivning. I Grønland ligger den slags beslutninger hos landsstyret.

Forhandlingerne ventes afsluttet i denne uge.