Fire personer reddet efter motorstop

Et motorstop var ved at blive skæbnesvangert for fire personer lørdag.
Foto © : Poort Lars
Skrevet af Mathies Hvid Toft
20. september 2020 19:08

Fire personer blev i går reddet mellem Kulusuk og Tasiilaq, da de havde kaldt om hjælp på grund af motorstop i deres jolle.

Der var dog ingen stedangivelse eller angivelse af antallet af personer, hvilket gjorde redningsaktionen vanskelig. Samtidig blæste det op på grund af Piteraq i området.

Det bekræfter vagtchef i Grønlands Politi, Aqqaluk Petersen.

- Heldigvis reagerede Royal Arctic Lines bygdeforsyningsskib Aqqaluk Ittuk på henvendelsen og sejlede ud for at lede efter dem, og på daværende tidspunkt havde vi oplysniger om, at det var ved at trække op til uvejr, siger han og tilføjer, at det heldigvis lykkes at finde de nødstedte og sejle dem retur til Tasiilaq.

Alle har det efteromstændighederne godt.