Finsk politi efterforsker knivangreb som terror
Et knivangreb i Finland efterforskes som terrorisme. En 18-årig marokkaner er mistænkt for at stå bag angrebet, hvor to blev dræbt, og otte blev såret, oplyser finsk politi følge nyhedsbureauet TT.
Skrevet af Ritzau
Versionist Ane-Marie Petersen
Gerningsmanden blev skudt og såret i benet af politiet. Han er anholdt.
Finlands efterretningstjeneste siger, at et dødeligt knivangreb i den vestlige by Turku "formentligt var en terrorhandling." Det skriver nyhedsbureauet AP.
Finsk politi oplyser, at fire andre marokkanere er blevet anholdt og efterforskes for at have mulige forbindelser til knivangrebet.
Politiet siger samtidig, at angrebsmanden synes at have udvalgt sig kvindelige ofre. Han ankom til Finland i 2016.
/ritzau/TT