Fem får plads som suppleant

25. november 2005 16:15

Fem suppleanter får plads i det nye landsting, efter at Nordlyskoalitionen mellem Siumut, IA og Atassut nu er en realitet.

Så mange landsstyremedlemmer vil nemlig vige landstingspladsen for deres suppleant, mens de tre partiformænd besætter både landsstyre- og landstingspladsen.

For Atassut bliver Kristian Jeremiassen suppleant for Siverth K. Heilmann.

IAs Asii Chemnitz Narup bliver suppleret af Olga P. Berthelsen.

For Siumuts tre landsstyremedlemmer Doris Jakobsen, Aleqa Hammond og Jørgen Wæver Johansen træder Tommy Marø, Otto Jeremiassen og Jens Lars Fleisher ind i landstinget.

Valgnævnet har på foranledning af partierne fremskyndet lodtrækningen mellem de af partiernes suppleanter, hvor der var stemmelighed ved valget.