Familie slap heldigt fra motorstop

24. april 2006 11:44

En hel familie fra Maniitsoq slap lykkeligt fra motorstop på havet, da deres båd i lørdags strejkede i storm og dårlig sigtbarhed.

Familien bestående af far mor og fire store børn var på vej ud mod Kangaamiut, da motoren på deres båd pludselig ikke ville mere. Det lykkedes dog at komme i land på en ø, hvor det viste sig, at der lå en hytte.

- Vi fik en opringning kvart over seks om morgnen i lørdags fra en familie far som lige havde nok strøm i sin mobiltelefon til at fortælle at de sad på en ø halvvejs mod Kangaamiut, fortæller kriminalassistent Jens Svenson fra Maniitsoq politi.

Da politikutteren ankommer til øen var alle i god behold, og det lykkedes endda politiet at få motoren i gang. Familiefaren beslutter sig derpå for at sejle båden til Kangaamiut. Men resten af familien havde fået nok og tog med politikutteren hjem til Maniitsoq. De turde simpelthen ikke mere, siger politiassistenten.