Falske pengesedler i omløb i Nuuk

Der har i den forløbne uge været falske 1000 kronesedler i omløb i Nuuk.
Skrevet af Karsten Sommer
11. maj 2015 06:45

I hvert fald to tilfælde af falskmønteri blev afsløret forleden, da to forretninger i Nuuk hver især fandt en 1000 kroneseddel, forsynet med samme serienummer.
 
Der må således være tale om fotokopier, og der kan være andre sedler i omløb, fortæller politiet i Nuuk her til morgen.

 

En mistænkt er anholdt i sagen
Forretninger samt privatpersoner bedes derfor være opmærksomme, når de modtager 1000-kronesedler, advarer politiet.
 
Og hvis man finder en falsk pengeseddel skal dette meldes til politiet.
 
Politiet har anholdt en person, der formodes af være gerningsmanden. Denne påtænkes fremstillet for grundlovsforhør i dag mandag.