Der er falske penge i omløb. I løbet af weekenden har politiet i Nuuk fået anmeldelser om seks falske hundredkrone-sedler. - Folk skal se sig godt om, når de får en hundredkroneseddel i hånden, advarer stationsleder Bent Heiselberg.
De falske hundredkrone-sedler er meget vellignende, men mangler både den røde metalstrimmel og den glimtende firkant på forsiden. - Papiret på den falske hundredekroneseddel er ikke til at tage fejl af, da det er printerpapir, siger Bent Heiselberg.
Det er i øvrigt et tilbagevendende problem med falske pengesedler, fordi printerne er så gode i dag. Falskmøntneren er endnu ikke fundet.