Faderløse får retten til far

Grønlandske børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i Nord- Østgrønland har i dag ikke krav på at få et faderskab etableret eller på at arve deres biologiske far.

Den nye lov om børns retsstilling, der blev vedtaget i 1963 og 1974, virkede nemlig kun fremadrettet.

Men det skal der nu laves om på, skriver Justitsministeriet. Efter henvendelse fra Naalakkersuisut har ministeriet kigget på sagen, og her vurderer man at børnene behov for at kende deres far vejer tungere end hensynet til faren og hans eventuelt nye familie.

- Et barns interesse i at kunne få fastslået, hvem der er dets far, og få arveret efter den pågældende, vejer tungest, skriver ministeriet i brevet til Naalakkersuisuts formand.

Beskeden vækker glæde hos foreningen Kattuffik Ataata.

- Det var på tide. Nu har vi ventet i over 50 år, så tålmodighed lønner sig åbenbart. Vi har al mulig grund til forhåbning nu, siger formanden Tida Ravn.

Hun advarer samtidig mod, at det vil kræve ekstra ressourcer hos rigsombudsmanden, som hjælper folk med at finde frem til deres biologiske far, samt i retsvæsenet, når de mange faderskabssager skal behandles.

Det vides ikke, hvor mange børn, der har været juridisk faderløse, men ifølge den historiske udredning, som for nyligt blev udgivet, var hele 56 procent af fødslerne i Grønland i 1973 uden for ægteskab.

Justitsministeriet regner med at have et udkast til en ny lov klar inden årets udgang. Hvis faren allerede er død, og hans arv fordelt, så bliver det dog ikke muligt at få genoptaget dødsboet, understreger ministeriet.