Facebook mod Enoksens regime

Man kan få venner på verdens største netværk på internettet, Facebook. Men man kan også få det modsatte. 285 har nu meldt sig ind i en ny gruppe med navnet ”Folk mod Siumut-Parti/Hans Enoksen regime”. Den blev for otte dage siden stiftet af grønlænderen Erno Petersen, der bor i Aalborg.
06. oktober 2008 05:37

- Der er sket så meget lort, groft sagt, med det styre, der styrer Grønland nu. Det er uholdbart at befolkningen skal sulte for en minimumsløn på 85 kr. i timen, mens der er prisstigninger på fødevarer, siger Erno Petersen.

Han kalder det en sympatierklæring til de mennesker, der bor i Grønland og mener, at de forkerte er sat til at styre landet.

Blandt medlemmerne af facebook-gruppen er blandt andre Demokraternes formand Jens B. Frederiksen og stifteren af Sorlaat Partiiat Nikoline Ziemer.