Følsom narhval

13. december 2005 15:01

Narhvalens op til 3 meter lange stødtand har gennem alle tider været genstand for fascination og forbløffelse. I middelalderen blev den både solgt og doneret som gaver til kongelige og gejstlige som værende enhjørningehorn.

I det 16. århundrede modtog dronning Elizabeth den 1. af England et ”enhjørningehorn” til værdi af 16.000 pund – det samme beløb man kunne bygge et slot for.

Videnskaben er kommet med mange forskellige forslag om, hvad narhvalens stødtand egentlig er til for; lige fra gennemtrængning af is, fangst af fisk, gennemhulning af skibe, lydtransmitter, udledning af kropsvarme og meget meget mere.

Nu har forskere fra Harvard University og the National Institute of Standards and Technology, kommet til overraskende resultater ved at forstørre det indvendige af narhvalstænder 10 millioner gange.

De har fundet nervebaner, som er udløbere fra nervecentre inde i tanden, der går til det ydre, som er unikt i naturen, der beviser dens funktion som en fantastisk sensor til den undersøiske omverden.

Forskerne er enige om at have bevist, at hvalerne via deres tænder kan mærke temperaturændringer, tryk, vandets varierende partikelindhold og sikkert til mange andre nyttige informationer.

- Opdagelsen af narhvaltandens funktion er enestående. Det er nyt. Det beviser bare, hvor lidt kendskab vi har om hvaler og delfiner, siger Dr. James G. Mead i et interview i New York Times i morges.