Radioavisen har ringet rundt til flere valgsteder her i landet, og klokken 11 var der gang i stemmeboksene alle steder.
I Ilulissat havde 10,6 procent af vælgerne afgivet deres stemme.
I Qaqortoq var 9,5 procent af vælgerne mødt frem. Det er knap 6 procent færre end i 2001.
I Tasiilaq er tallet 8,9 procent. Det er en procent lavere end ved valget i 1998.
Nuuk valgkreds havde den laveste valgdeltagelse her kl. 11. Her har 7,2 procent afleveret deres stemme mod 9,2 i 2001.
I Sisimiut havde 10,4 procent af vælgerne været i stemmeboksen. Det er tre procent flere end på samme tidspunkt ved valget i 2001.
Sismiut er altså det eneste sted, hvor valgdeltagelsen er højere end på samme tid ved sidste valg i 2001.
De andre steder melder om lavere stemmeprocenter.
Her i Nuuk er det to procent færre vælgere, det handler om.
Afstemningsleder i Nuuk, Franklin Høegh-Olsen vurderer, at når vejret driller, så bliver vælgerne i højere grad hjemme.
Han har været med som tilsynsførende ved valgene i Grønland siden 1968, og han kan se, at valgdeltagelsen klart har været bedre de gange, hvor valget har ligget om efteråret.