Færre billige færge-billetter

03. februar 2006 05:45

Når Arctic Travel Group starter sin sejlrute i slutningen af april måned er det ikke alene nogle bestemte landsdele, der udelukkes fra billige rejser med skibe.

Det vil også gå ud over de lavest lønnede, da de billigste billetter vil forsvinde.

Skibet Sarpik Ittuk er allerede nu under renovering, og når det igen sejler på den grønlandske kyst til foråret vil der udelukkende være kahytter i skibet, samtidig med at der er indrettet en flot restaurant.

Et andet skib, Sarfaq Ittuk, vil dog kunne tilbyde billige billetter denne sommer, men den skal også renoveres i slutningen af året, så når dette år er omme, vil alle billige billetter være væk.

Baggrunden for beslutningen om at fjerne de billige billetter skal findes i landstingets beslutning om at satse på rejser med fly.