Stemmeprocenten ved valget i går endte på 59,3. Det er en anelse lavere end ved valget i 2001, hvor 61,5 procent af de stemmeberettigede her i landet valgte at afgive deres stemme.
Et af de steder, hvor folk ikke mødte op i stemmelokalerne var i Nuuk. Her var stemme procenten i 2001 på 63 procent. Denne gang var det kun 58 procent, der stemte.
Men der er også steder, det er gået den anden vej. I Upernavik var der denne gang 60 procent, der stemte. Ved sidste valg var det kun 54 procent, der satte et navn på stemmeseddelen.